Forside | Alt om nyt tag
Der findes mange forskellige tagtyper, modeller og farver. Vi har samlet de forskellige tagtyper, så du kan få et overblik over mulighederne og se, hvilket tag der passer bedst til dig og dit hus.
Decra er et smukt og holdbart ståltag med lang levetid og høj farveægthed, ideelt til renovering og ofte monteres direkte på det eksisterende tag.
Bølgeeternit er en god og stærk tagløsning til både det klassiske og moderne hus. Taget giver dit hus et harmonisk udtryk og passer særlig godt til den danske byggestil især til parcel- og rækkehuse, fritidshuse og carporte.
Tagpap er et fleksibelt og meget holdbart tag, der passer til de fleste tagkonstruktioner. Tagpappen egner sig derfor både til den arkitekttegnede villa med det kreative tag eller på ejendomme med en lige tagflade.
Betontag består af moderne tagsten, der ligner teglsten. Med et tag af betontagsten, får du et flot tag, der holder i mange år, men til en pris, der er en del lavere end et tegltag.
Tegl er et naturligt, klassisk tagmateriale med lang levetid, velegnet til både nybyggeri og renovering.
Naturskifer er et naturligt byggemateriale til tag og facade og kan holde i mange generationer. Taget passer godt til både klassisk byggeri og moderne arkitektur.
Skifereternit er et populært tagmateriale, velegnet til både nybyggeri og renovering, fra klassiske til moderne bygninger.
Quadro-taget er stærkt, vejrbestandigt og kræver minimal vedligeholdelse. Det kan monteres på alle hældningstage og direkte på eksisterende skifer- eller eternittag.
Vi vil selvfølgelig rigtig gerne sælge dig et nyt tag. Men inden du går i gang, anbefaler vi altid, at du får et gratis Tagtjek af en af vores konsulenter. Når vi laver et Tagtjek, gennemgår vi dit tag, tagrender, inddækninger, træværk og tagryg. Vi vurderer, om dit tag har brug for en reparation, en renovation eller en udskiftning. Det gør vi, fordi der ikke er nogen grund til at skifte taget, hvis det er i god stand og kan nøjes med at blive repareret.
Vores erfaring fortæller os, at nogle af de mest stillede spørgsmål er:
– Hvad koster et nyt tag?
– Hvilket tag skal jeg vælge?
– Hvor længe holder et nyt tag?
– Hvem skal lægge mit tag?
– Er jeg/håndværkeren dækket af en garantiordning?
Vi har lavet en guide, som giver dig svar på en lang række spørgsmål, så du i ro og mag kan træffe beslutning om, hvilket tag der passer bedst til dig og dit hus.
| Nyt tag – hvad skal jeg vælge? | Hvad koster et nyt tag?* | Hvor lang tid holder et nyt tag? | Produktgaranti |
|---|---|---|---|
| Betontag | Kr. 1.150 – 1.650 pr. m² | Op til 50 år | Op til 50 år |
| Bølgeeternit | Kr. 830 – 980 pr. m² | 30-35 år | 30-35 år |
| Naturskifer | Fra kr. 1.900 pr. m² | Over 100 år | Over 100 år |
| Skifereternit | Kr. 1.700 – 2.200 pr. m² | 35-40 år | 35-40 år |
| Ståltag | Kr. 760 – 1.000 pr. m² | 40-50 år | 40-50 år |
| Tagpap | Kr. 400 – 1.000 pr. m² | 30-50 år | 30-50 år |
| Tegltag | Kr. 1.300 – 1.900 pr. m² | 50-70 år | 50-70 år |
*De angivne priser er cirkapriser alt efter valg af model og farve.
Du får Danmarks bedste garanti – Håndværkerens Tryghedsgaranti, når du vælger os til din tagløsning.
Vores elektroniske planlægning sikrer hurtige og præcise afleveringstider. Vi udfører altid en slutkontrol af vores arbejde.
Når du vælger nyt tag, skal taget og huset passe sammen både teknisk og æstetisk. Der er mange spørgsmål, der skal bevares. Den lille tagbog hjælper dig godt på vej.
Når du har besluttet dig for at få et nyt tag, er der flere overvejelser, du skal gøre dig, inden du vælger, hvilket tag du gerne vil have:
– Få overblik over tagtyperne og vælg et tag du kan lide
– Sørg for, at taget passer til husets stil og konstruktion
– Tjek, om der er regler i grundejerforening, lokalplaner mv. der skal overholdes
– Overvej, om du skal efterisolere, have opbevaring på loftet, bygget kvist mv.
Nedenfor gennemgår vi trin for trin, hvad du bør tage stilling til.
Når du vælger nyt tag, er det meget vigtigt, at taget og huset både teknisk og æstetisk kommer til at passe sammen. Taget skal passe til:
– husets konstruktion
– tagets hældningsgrad
– husets udseende
Tagtyper opdeles i tre kategorier: Tunge (beton, tegl og naturskifer), mellemtunge (eternit, tagpap, skifereternit) og lette tage (stål).
Har du tidligere haft et mellemtung tag som fx et bølgeternittag, så er det langt fra sikkert, at husets konstruktion kan bære et nyt og tungere tegltag. Det skyldes, at der er forskellige krav til konstruktionen, alt efter hvilken tagtype du vælger.
Hvis du ønsker at skifte fra en lettere tagtype til en tungere tagtype, gør vi altid opmærksom på, at det kan kræve en forstærkning af konstruktionen, og at det er vigtigt, at du får fx en bygningsingeniør til at beregne, om dit hus kan bære et tungere tag. Så er du sikker på, at dit hus kan holde til den tagtype, du gerne vil have. Har du allerede et tungt tag og ønsker du at skifte til en lettere tagtype, vil det derimod være let at skifte.
Tagets hældning har også stor indflydelse på, hvilken tagtype du kan vælge. De fleste tagtyper passer fint til tage med høj rejsning, men ikke alle tagtyper egner sig til tage med lav hældning. Vælger du fx naturskifer, må hældningen ikke være lavere end 25°, mens fx tagpap kan klare en hældning helt ned til 1-2°.
Når vi hos Jydsk Tagteknik lægger nyt tag, tjekker vi altid, at hældningen passer til den tagtype, du har valgt. Taget skal have en hældning, så regn- og smeltevand kan løbe af, da du ellers risikerer at få fugtskader på grund af vandindtrængning.
| Betontagsten | 14° (med undertag) 20° (ved understrygning) 25° (ved systemfuge) |
| Bølgeeternit | 14° |
| Naturskifer | 25° |
| Skifereternit | 18° |
| Ståltag | 12° |
| Tagpap | 1-2° (helst 3-5°) |
| Tegltag | 25° (vingetagsten) 20° (falstagsten) |
Udover at passe til husets konstruktion og tagets hældningsgrad skal dit nye tag også passe til husets udseende. Det kan derfor være en god idé at tage udgangspunkt i husets oprindelige tagmateriale og farve. Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal vælge præcis samme tagtype og farve igen. Men arkitektonisk skal du sørge for, at den nye tagtype og farve passer til husets stil og omgivelser – både de naturlige omgivelser og nabolaget. Ellers risikerer du bl.a. at trække husets pris ned, den dag du vil fx sælge det.
Får du lagt et ståltag oven på dit nuværende tag, ændrer huset også udseende, da taget bliver højere. Det er et forhold, du bør være opmærksom på, men som vi altid taler med dig om inden.
| Betontagsten | Kr. 1.150 – 1.650 pr. m² |
| Bølgeeternit | Kr. 830 – 980 pr. m² |
| Naturskifer | Fra kr. 1.900 pr. m² |
| Skifereternit | Kr. 1.700 – 2.200 pr. m² |
| Ståltag | Kr. 760 – 1.000 pr. m² |
| Tagpap | Kr. 400 – 1.000 pr. m² |
| Tegltag | Kr. 1.300 – 1.900 pr. m² |
*De angivne priser er cirkapriser alt efter valg af model og farve.
Et nyt tag koster typisk mellem 400 og 2.200 kr. pr. m2. Prisen afhænger af flere forhold:
– Valg af tagtype
– Tagets størrelse
– Eventuelle tilkøb
Hos Jydsk Tagteknik samarbejder vi med Resurs Bank. Vi kan derfor tilbyde dig en attraktiv finansiering af dit nye tag og eventuelle tilkøb. Se vores lånetyper og beregn din månedlige ydelse.
Når du får nyt tag, er det en god idé at få tjekket din loftisolering.
Op mod 40% af din boligs varmetab sker gennem loft og tag. Det skyldes, at isoleringen falder sammen med årene, og at isoleringsevnen mindskes.
Du bør også være opmærksom på, om du skal have nyt undertag, nye tagrender og skotrender, om træværket skal skiftes, det gamle tag skal bortskaffes osv. Vi gennemgår derfor altid dit nuværende tag, inden vi lægger nyt, og rådgiver dig om, hvad der bør skiftes, så du ikke får nogle overraskelser undervejs.
Når du får nyt tag, kan du også med fordel overveje, om du har behov for:
Det er billigere at få lavet samtidig med det nye tag end senere hen. Vi kan hjælpe dig med rådgivningen, så du får den løsning, der passer bedst til dig og dit behov.
95% af vores kunder er tilfredse med os på Trustpilot . Det er vi rigtig glade for og stolte over. Vi værdsætter feedback og følger altid op, så vi kan rette fejl og forbedre oplevelsen.
Du må godt selv lægge et nyt tag, men det anbefales sjældent. Der er en lang række lovkrav og regler, der skal overholdes, hvis du vil være sikker på, at produktgarantien på taget holder, og din forsikring dækker. Hvis du får lagt taget forkert, kan det få store og dyre konsekvenser som fx fugtskader, der kan føre til skimmelsvamp i huset.
Du må godt selv fjerne dit gamle tag. Dog er der meget strenge lovkrav til fjernelse og bortskafning af tagplader med asbest, da selv indånding af de mindste asbestfibre kan forårsage alvorlige skader hos dig, din familie og naboer. Det kan derfor ikke anbefales, at du selv fjerner asbestholdige tagplader.
Når du får nyt tag, skal du være opmærksom på, om der regler i grundejerforeningen, lokalplaner, servitutter mv., der skal overholdes. Det kan være regler om anvendelse af bestemte tagtyper, farver osv.
Det er sjældent, at du skal have byggetilladelse, hvis du skal have nyt tag, men skal du i gang med et større tagprojekt, kan det være en god idé at kontakte din kommune inden.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på de gældende love og regler, da du i værste fald ellers risikerer at skulle ændre eller fjerne taget igen for egen regning.
Vi laver altid en kontrakt, når vi lægger nyt tag. Så har du et overblik over projektet, prisen og de opgaver, der skal udføres.
Det tager som udgangspunkt mellem 2-4 uger at få lagt nyt tag. Men ikke to tagprojekter er ens. Det afhænger derfor af, hvilket tag du skal have lagt, om der skal lægges undertag, loftisoleres, bygges kviste, fjernes skorsten mv.
Vi tager altid en snak med dig inden, så du ved, hvor længe tagprojektet forventes at vare.
Som udgangspunkt kan du godt bo i dit hus imens, vi lægger nyt tag. Men der kan være omstændigheder, der gør, at det ikke er optimalt. Vi aftaler altid med dig, hvad du skal forvente, mens projektet står på, og orienterer dig, hvis det er bedst, at du finder en midlertidig bolig imens.
Som udgangspunkt behøver du ikke tømme dit loft, når vi lægger nyt tag. Der kan dog være behov for, at du flytter nogle af dine ting, alt efter hvor meget du har opbevaret på loftet.
Hvis du skal have efterisoleret loftet samtidig med, at du får nyt tag, skal du derimod tømme det, inden arbejdet går i gang. Men det kan være en god lejlighed til at få ryddet op i gamle ting og sager.
Vi har lagt mange tage gennem årene. Se vores referencer og få inspiration til dit nye tag.
Det gamle eternittag blev fjernet, spærene blev forhøjet og loftet isoleret. Villaen fik smukke IBF betonteglsten, monteret nye metaltagrender, hvide vindskeder og sternbrædder....
Huset i Nærum fik monteret et nyt tegltag, huset fik også monteret ny kvist og nye velux vinduer, samt nye zinktagrender. Arbejdet tog...
Smuk villa i Allerød fik lagt nyt betontegltag og monteret nye zinktagrender. Med et tag af betontagsten får du et både flot og...
Nyt Decra Classictag blev monteret på villaen i Kolding, villaen gik også monteret nye metal tagrender. Arbejdet tog os 6 dage Tagtype Decra...
Huset i Søborg fik lagt et nyt tegltag og huset fik også nye zinktagrender. Arbejdet tog os 3 uger. Tagtype Tegltag Årstal 2016...
Huset i Tune fik lagt nyt Decra grafit, oven på det gamle Eternit tag, huset fik også monteret nye metaltagrender. Arbejdet tog os...